Vores anbefalinger til standardkontrakter og lønsatser for kunstnere, kuratorer og kunstformidlere.
Beløbene angiver vejledende mininumssatser for kunstnerisk, kuratorisk og kunstformidlingsarbejde. Satser for kunstnere er baseret på anbefalingerne hos Billedkunstnernes Forbund. Alle satser eksklusiv moms.
Standard timesats for løsarbejde: 625 kr./t.
Satsen gælder for freelancere, dvs. kortvarigt arbejde hos forskellige arbejdsgivere. Herunder, kunstnerisk, kuratorisk og kunstformidlingsarbejde samt udstillingsplanlægning, opsætning/nedtagning af værker/udstillinge, møder, rådgivning, jurydeltagelse, censorater, m.m.
Artist talk / curator talk: 2.500 kr.
Satsen er inklusiv forberedelse og eksklusiv transport.
Foredrag: 4.000 kr.
Satsen er inklusiv forberedelse og eksklusiv transport.
Performance: 5.000 kr.
Prisen er inklusiv forberedelse, og eksklusiv transport, men inkluderer ikke ansvar for teknisk setup, hjælp til installation eller live streaming.
I udstillingssammenhænge på kunstinstitutioner henviser UKK til aftalen “anbefalede minimumshonorar for udstillende kunstnere”..
Værd at vide om de anbefalede minimumshonorarer:
Satserne udgør et forhandlingsgrundlag.
Honoraret der forhandles dækker ikke produktion af nye værker. Dette forhandles særskilt.
Soloudstillinger i mindre rum forhandles individuelt.
Et visningsvederlag tæller ikke med i minimumshonoraret.
Flere kunsthaller har lovet at følge aftalen, bl.a. Kunsthal Charlottenborg, Kunsthal Aarhus, Arken, m.fl., mens Foreningen af Kunsthaller i Danmark ikke officielt har erklæret opbakning til aftalen.
Ved udstilling er det vigtigt at udarbejde en kontrakt, der synliggør hvad honoraret dækker og hvad det ikke gør, samt hvilke ansvars- og rollefordelinger der er. Se dokumentet om de anbefalede minimumshonorarer for mere information.
Inden en udsmykningsopgave påbegyndes, bør der udarbejdes en skriftlig kontrakt, hvor bl.a. skitsehonorar og det samlede kunstnerhonorar fastsættes. Rolle- og ansvarsfordeling bør fremgå tydeligt af kontrakten.
I forhold til bestemmelse af kunstnerhonorar, henviser vi til BKFs trappemodel som en rettesnor.
Hvis undervisningen eller workshoppen finder sted på en institution, såsom et universitet, gælder de fastsatte lønsatser for den pågældende institution. Man kan eventuelt aftale et individuelt løntillæg. Hvis institutionen ikke har lønstandarder, anbefales det at følge timesatsen for løsarbejde. For hver undervisningstime anbefales det at der indregnes mindst 1 forberedelsestime.
Er du akademiker, anbefales det at orientere sig i akademikernes løn og takster ifht. foredrag og forelæsning.
Vi anbefaler, at man orienterer sig på Journalistforbundets vejledende priser.
Ved større projekter og opgaver forhandles honorar ud fra projektets/opgavens omfang og længde og den økonomiske kontekst. Der bør udarbejdes en skriftlig aftale, der klart afgrænser hvad der kan forventes inden for rammerne af opgaven. Man bør sikre sig, at aftalen kan genforhandles, hvis rammerne ændrer sig. UKK anbefaler at man bruger standardkontrakten, hvor der både er en version til kunstnere og kuratorer. Den kan downloades øverst på siden.
Hvis der ikke er økonomiske midler til nyproduktion, vil vi anbefale at det fremgår tydeligt i dialogen og i aftalen/invitationen, at der ikke forventes nye værker. Hvis det forventes at kunstnerne selv søger midler til nyproduktion, bør det fremgå i hvilket omfang instituionen/udstillingstedet vil støtte denne del.
Husk også at spørge udstillingsstedet angående: Fotodokumentation af værker / udstilling, transport, lån af udstyr, teknisk assistance, forsikring, PR, pressemeddelselse og kontakt til medier.
BKFs vejlendende priser
Journalistforbundets priser
HK fagforeningsside
Kunstnernes Retshjælp
VISDA (tidl. Copydan Billedkunst), prisliste for reproduktion
Akademikernes løn og takster ifht. foredrag og forelæsning